Grimme tændstikmænd er en god start
Jeg har altid ønsket mig, at være rigtig kreativ. Lave små søde tegninger, malerier, hjemmelavede lys, alt den slags gør-det-selv-ting…. Men jeg har aldrig følt mig kreativ. Når jeg sad med en blyant eller pensel i hånden, foran et helt tomt lærred - så kunne jeg kun tegne tændstiksmænd. Af den helt grimme slags! Jeg følte jeg havde brug for noget inspiration, en der kunne guide mig og sætte rammer for hele oplevelsen af at være kreativ. Og så fandt jeg Tina Hee, der som det første fortalte mig at grimme tændstikmænd er det perfekte udgangspunkt :-)

Sårbar og perfektionistisk
Jeg er psykisk meget følsom, og samtidigt enormt perfektionistisk. Nye ting og udfordringer er ofte noget der kræver et ordentligt tilløb og masser af mod. Denne gang var ikke anderledes. Jeg var meget bange for, at skulle være kreativ, vise min manglende kreativitet. Især overfor en kvinde der har malet i 12 år. Første gang jeg var hos Tina talte vi i en lille time, og det gik det op for mig, at min frygt var totalt ubegrundet. Hun forstod min sårbarhed og min angst for, at skulle føle mig som en fiasko eller et nederlag. Fordi det kan jeg sådan set ikke være på det her forløb.

Stearinlys og frie tøjler
Tina forstod hurtigt mit grundlæggende “problem” ifht. kreativiteten; hvis det ikke kunne være perfekt, ville jeg slet ikke gøre det. Men hun fik mig overtalt - satte et stort lærred op, fundet en masse farver frem, en bunke pensler og andre arbejdsredskaber. Hun tændte op i stearinlysene og skænkede os begge et glas vand. Hun bad mig vælge 3 farver jeg ville arbejde med den dag. Jeg blev guidet i farvevalg, fordi det var første gang jeg nogensinde stod i et kunstatelier, og ellers havde fuldstændigt frie tøjler... med mine tændstikmænd :-)

Ingen Picasso, men godt tilfreds
I starten var det store lærred lidt skræmmende. Jeg vidste, at jeg ville blive utilfreds med mit værk undervejs - jeg er jo ingen Picasso, hvem prøvede jeg at narre? Men det gjorde slet ikke spor. Tina var en rigtig god guide undervejs, hun guidede mig i farver, former og andre tekniske ting. Hun var på ingen måde over mig, og jeg følte mig hele tiden tryg. Der var både plads til min glæde, min sorg og min vrede, og det var ret fedt at få lov til at udtrykke disse følelser på et lærred. Det giver en rigtig god ro i krop og sind. Jeg kunne fornemme Tinas støtte hele tiden, og jeg mener at hendes forståelse for “de sårbare” gjorde, at jeg følte mig rigtig godt tilpas. Stille og roligt er mine tændstikmænd forvandlet til noget der tager form som et maleri.

Anne-Sofie, 26 år, studerende

 

JA, JEG MALER MIG GLAD HOS TINA HEE!!!

Og mere end det…

En gave fra min kæreste

Mit forløb hos Tina var en gave fra min kæreste, der vidste at jeg trængte til at gøre noget helt andet end jeg plejer. Jeg har lavet glaskunst, men aldrig malet. Samtid er jeg et sted i livet hvor jeg søger mening. Både i mit arbejdsliv og min fritid. Det skal give mening det jeg foretager mig, ellers bliver jeg modløs og mister lysten og energien til det hele. Så jeg så virkelig frem til at male hos Tina.

Glemte pænheden og præstationsangsten

Underligt nok virkede det lidt skræmmende og en anelse grænseoverskridende, at skulle sætte de første penselstrøg på det blanke lærred mens Tina kiggede med. Præstationsangst er en velkendt følgesvend… Men i løbet af den første time var jeg allerede helt opslugt. Vi snakkede undervejs, vi grinede og jeg tøvede når Tina udfordrede mig til fx at vælge farver jeg normalt ikke kan lide. Eller når hun opfordrede mig til bare at glemme pænheden og slå mig løs med store armbevægelser på lærredet. Den første nat efter kunne jeg næsten ikke sove. Inde i mit hoved malede jeg. Idéer, farver og lysten til mere var så udtalt at jeg bare vidste, at dette er mit nye ’rum’ til fordybelse og indre glæde.

Arbejder nu også hjemme

Jeg har fundet et brugt staffeli på Den Blå Avis, for nu skal der også indrettes atalier hjemme hos mig selv.

Du vil ikke fortryde et forløb hos Tina Hee

Så til alle der bare overvejer en lille smule om de skal prøve et forløb hos Tina: Ja du skal. Kom i gang, du vil aldrig fortryde det. Tværtimod!'  

Mie Schriver, body-SDS studerende